Spar mange penge ved selv at servicere bilen

Vi er afhængige af biler, og udviklingen overalt i verden er stigende antal biler og flere trafikproblemer, men biler giver os ubegrænset frihed, så vi holder fast i denne transportform i mange år endnu. Biler er avanceret mekanik og elektronik i en højere enhed, og det giver os i den sidste ende en komfortabel transportform, især hvis bilen er velkørende og vedligeholdt.

Man får mest køreglæde, hvis bilen altid er i god stand og ikke har mangler eller defekte enheder. Chancen for at punktere eller få akvaplaning er langt større med nedslidte dæk, og bilen vil også have en bedre brændstoføkonomi, hvis man jævnligt kontrollerer olien, filtrene og tændrør mv. Det er virkelig ikke sjovt at stå med motorstop på et øde stede midt om natten i regnvejr, når mobilen er rendt tør for strøm, så man bør altid sikre sig, at bilen løbende får de normale regelmæssige serviceeftersyn, således man altid kan køre rundt i en sikker og velfungerende bil.

Erfaringerne viser tydeligt, at penge til vedligeholdelse er givet godt ud, da man derfor slipper for de helt dyre regninger som eksempelvis skift af topstykke, hvis man har glemt den regelmæssige udskiftning af bilens tandrem. Man skal også anvende en motorolie, som præcis passer til din motor, så den kan smøre motoren effektivt. Alle motorer har forskellige temperaturer, de virker ved, og derfor findes der mange typer motorolier, som hver især har forskellige virkningsområder. Man slider hurtigt motoren ned, hvis man anvender en forkert motorolie.

 

Selvgjort er velgjort i mange tilfælde

Det koster desværre flere tusinde kr. årligt, hvis man skal til værkstedet hver gang, der skal skiftes det mindste på bilen. Men hvis man bare ikke er handyman eller har tid i overskud, så er det jo helt i orden, at en fagmand på kort tid klarer problemet, så man derefter kan køre i bilen med ro i sjælen. Men har man lidt teknisk snilde, værktøj og lokaler til rådighed, så kan man selv klare de mest oplagte ting på bilen, og derved kan man spare en masse udgifter til mekanikerregninger, og man behøves heller ikke undvære en bil flere timer eller dage på et værksted.

De sparede penge er ofte helt skattefri, da man normalt ikke har ret til fradrag på mekanikerregninger til privatbiler. Så man kan muligvis blive populær i familien, hvis alle kan få lidt hjælp til skift af kileremme, tændrør, olie, filtre, viskerblade, dæk, bremseklodser, pærer eller andre bildele, hvor der ikke kræves en mekanikeruddannelse.

Man bør dog overlade de større opgaver til det autoriserede værksted, idet man selv kan risikere at lave mere skade end gavn. Man bør ikke selv gå i gang med at skifte motor, kobling eller gearkasse, og man bør som regel heller ikke rode for meget med det elektriske system i bilen, som er temmelig avanceret indrettet.

 

Tips og råd om gør-det-selv projekter

Man behøves ikke have mange erfaringer i at skifte dele på en bil, for at man kan gå i gang med at udskifte bildele. Det vigtigste for at få succes som amatør mekaniker er, at man har 3 ting ved hånden:

  1. Den rette viden om udskiftningen
  2. De rette reservedele
  3. Det rette værktøj

Man kan ofte finde viden om problemet ved bilen på internettet, og man kan se hvilken type dele man skal købe, smat hvilket værktøj, der skal anvendes. Man kan endda gennemse værkstedsvideoer på Youtube, der i detaljer viser, hvor nemt det kan klares med det rette værktøj.

Investering i værktøj kan derfor med få reparationer tjene sig ind alligevel, så mangel på værktøj bør ikke være en forhindring. Forenede Danske Motorejere er en forening helt fra 1909, og i dag kaldes den generelt for FDM, og på deres hjemmeside kan man finde masser af artikler og gode råd om bilpleje, reparationer og gør-det-selv videoer til istandsættelse af biler.